Klinikassistent søges til Brande

 

Visionen bag dinTANDLÆGE Brande er at sikre, at vores patienter har egne, sunde tænder hele livet.

Hos dinTANDLÆGE Brande dyrker vi sammenholdet, løfter i flok og er gode til at hjælpe hinanden. Vi har et godt og sundt arbejdsmiljø og vi vægter arbejdsglæde højt.

Hos os har du mulighed for at udvikle dig i et solidt fagligt og velfunderet miljø. Du vil blive set og hørt og få medbestemmelse og ansvar.

Relevant efteruddannelse er en selvfølge for fortsat udvikling og er et naturligt element hos os. Derfor er hele klinikken sammen på kursus 2 gange årligt. Uddannelsesprogrammet er bygget op af en lang række emner som tandpleje, klinikdrift, kommunikation og kundepleje. På den måde sikrer vi løbende faglig og personlig udvikling for alle medarbejdere.

Vi har brug for en klinikassistent, som er kvalitetsbevidst, frisk og mødestabil. Klinikken er henvisningsklinik for kirurgi og ortodonti. Du må derfor gerne have erfaring eller interesse inden for ortodonti, men det er ikke et krav. Vi er en mellemstor klinik med 18 medarbejdere.

Vi ligger tæt på stationen, og der er fri parkering, hvis du er i bil.

Antal timer: 30-32 timer/uge. Mulighed for en ugentlig fridag.

Tiltrædelse: 1. september eller snarest derefter. Samtaler holdes løbende. 

Udfyld formularen nedenfor, vedhæft din ansøgning, cv og evt. fotot af dig selv og send det til os.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi er medlem af dinTANDLÆGE og tilbyder herigennem bl.a.:

  • efteruddannelsesprogram
  • faglige aktiviteter
  • sundhedsforsikring

dinTANDLÆGE er en demokratisk sammenslutning af privatejede og uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed. Læs mere på www.dintandlæge-erhverv.dk

 

Firma
dinTANDLÆGE Brande
Stillingsbetegnelse
Klinikassistent
Arbejdssted
Torvegade 8, 7330 Brande Brande
Ansøgningsfrist
01-09-2025